Det har kursister på VUC Ringkøbing-Skjern fået at smage i en læseuge, hvor de alle læste Bøgh Andersens bog ”De hvide mænd”. Hvide mænd på skolens gange viste, at kursisterne bid for bid gnavede sig igennem bogens 31 kapitler, og historien blev en øjenåbner for flere.

I løbet af 1½ time afsluttede ungdomsforfatteren Kenneth Bøgh Andersen VUCs læseuge ved at fortælle om sit forfatterskab og svare på spørgsmål. Han var ikke helt enig med de kursister, som synes, at hans bog ”De hvide mænd” manglede en slutni 

Bøjede nakker og colaer, hørebøffer og æbler var en del af opskriften på en koncentreret uge, hvor nogen læste, mens andre lyttede - til fortællingen om et kontrolsamfund med hvide mænd, der skyder alle de defekte, gamle, tynde, syge, dem, der drikker et glas vin og alle de andre. Diskussionerne gik bl.a. på liv og død, samfundets forbud og påbud, afvisning og kulde.

”Hvordan ender historien?”

”Vi blev tvunget til at læse din roman ”De hvide mænd”. Da jeg smed bogen på bordet derhjemme, sagde min søn med det samme, at ham Bøgh Andersen er rigtig god.” En kursist fik fra start skabt en god stemning. 

Man har svært ved at skimte håb. ”Der ER ikke håb i den bog,” afslørede Kenneth Bøgh Andersen, da han mødte kursisterne på læseugens sidste dag. Og dog. ”Håbet kunne måske ligge i, at nogen reagerer, før det er for sent. At vi ikke bare lader stå til, men at vi handler,” lød forfatterens egen tolkning.

Og han kunne heldigvis gøre rede for, hvordan slutningen skal forstås. ”Jeg har slet ikke forestillet mig, at der er flere måder at fortolke slutningen på, men I er ikke de eneste, der tænker i muligheder.”

Efter mødet med Kenneth Bøgh Andersen var man ikke i tvivl om, at han skriver på en endeløs fantasi og en kæmpe indlevelsesevne. ”Når jeg skriver om helvede, så er jeg i helvede. Jeg har været i fremtiden, i helvede, overnattet hos døden, haft superkræfter og overværet julemandens død.”

Meget død, men ikke altid

Forlaget afviste Kenneth Bøgh Andersen igen og igen og igen, men der kom på et tidspunkt et opmuntrende brev. ”Du driver os til vanvid ……. Men bliv ved. Du kan skrive, og vi vil gerne kommentere.” Siden Har KBA fået udgivet bog efter bog.

Det blev en oplevelse at runde læseugen af med at lytte til den anerkendte ungdomsforfatter på 37 år, som startede med at skrive, da han gik i 10. klasse. Som næsten altid ved, hvor han vil hen med sin historie, inden han begynder. Som opfatter bøgerne som sin vildeste og grænseløse legeplads. ”Og jeg HAR skrevet bøger, hvor ingen dør.”

Kursisterne spurgte, om der kom en 2-er til ”De hvide mænd”, for den var oplagt, synes de. ”Det er ikke meningen, men andre har spurgt, så måske. Jeg tror nu ikke, at jeg skriver videre på hovedpersonens historie ….”.

Vi venter i spænding.

uf@ucrs.dk

Et forfatterbesøg kastede lys over sandheden