Onsdag 23. januar fra 15.00-17.00 har Facebook-gruppen på UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern inviteret lektor Anne Lise Bennedsen fra Rødkilde Gymnasium til at holde et foredrag om Facebook for underviserne på de forskellige uddannelser på uddannelsescenteret.

Medlem af Facebook-gruppen på UndervisningsCenter Ringkøbing-Skjern Karina Dahl Gydesen er vant til at spille med mange bolde i undervisningen af sine elever på VUC Ringkøbing-Skjern. Facebook bliver en ny bold, som hun vil i gang med at bruge.

Baggrunden for invitationen er, at Anne Lise Bennedsens er blevet kendt for sine erfaringer med at anvende Facebook aktivt i undervisningen, så det i stedet for at være en tidrøver bliver et positivt element, der aktiverer eleverne.

- Vi har læst en del om hendes erfaringer. De lyder så interessante og positive, at vi gerne vil have meget mere at vide om det. Derfor har vi inviteret hende – og det bliver meget spændende, siger Karina Dahl Gydesen fra facebook-gruppen på UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern.

Hun er underviser på VUC Ringkøbing-Skjern og glæder sig personlig til mødet med Anne Lise Bennedsen. Karina Dahl Gydesen vil selv i gang med at bruge Facebook i undervisningen af sine elever og håber at kunne få nogle gode fif til, hvordan man kommer i gang.

I forvejen er hun ankerkvinde på VUC Ringkøbing-Skjerns Facebook-side, hvor eleverne deltager aktivt og er med til at profilere uddannelserne.

Vi kan ikke undgå Facebook
Bladet Gymnasieskolen haft et interview med lektor Anne Lise Bennedsen, hvor hun gav udtryk for denne opfattelse:

- Vi kan ikke undgå Facebook som hård konkurrent til undervisningen. Så må vi finde en seriøs måde at inddrage Facebook i undervisningen.

Blandt fordelene nævner Anne Lise Bennedsen, at elever og lærere på Rødkilde Gymnasium nu bruger Facebook som udvidelse af klasserummet i form af en lukket facebook-gruppe. Her kan deltagerne på en nem og hurtigt måde dele materiale i form af artikler, billeder og videoklip og kommunikere ved at bruge kommentartråden til at evaluere hinandens resultater.

Fordel for både stærke og svage
Det er hendes erfaring, at facebook-gruppen giver de fagligt stærke elever mulighed for at føre debatten videre på et højere niveau – og de lidt svagere elever får ro til at svare. Samtidig lærer de af hinandens spørgsmål og af lærernes svar.

Der er også eksempler på, at facebook-gruppen kan være en fordel for tilbageholdende elever, der ikke siger så meget i klassen. Deres aktivitet i facebook-gruppen kan faktisk løfte deres karakter, fordi de her på en anden måde viser, hvad de har lært.

Ikke løsningen på alt
Forud for foredraget på onsdag understreger Anne Lise Bennedsen, at hun ikke betragter sig selv som en ildsjæl på området. Og selv bruger hun langt fra Facebook i hver undervisningstime.

- Facebook er ikke løsningen på alt i undervisningen, men bare ét af mange redskaber, som man kan bruge for at variere undervisningen. Det handler om at finde en fornuftig balance, siger hun.

Kontakt:
Lektor Anne Lise Bennedsen, 6020 7521
Underviser Karina Gydesen, 2372 6898
Informationsmedarbejder Vagn Bro 6122 7431
e-mail: vagn.bro@uc-rksk.dk

Facebook et positivt element i klassen