Alle faggrupper i produktionen er blevet testet for grundlæggende dansk- og matematikkundskaber. VUC Ringkøbing-Skjern står for testarbejdet, og i løbet af få uger finder EagleBurgmann Bredan ud af, om det vil være relevant for nogle af de 70 testede medarbejdere at komme på kursus.

”Vi er sikre på, at nogen vil få glæde af et læse-/skrivekursus i dansk,” siger produktionscontroller Anette Hansen, som er med til at fremtidssikre og virksomhedsudvikle den gode arbejdsplads.

Anette V. Kristensen (tv), Anette Hansen og Lasse Hansen har alle været igennem undervisningsministeriets visitationstest i dansk. Testen viser, om man kan få glæde af ekstra danskundervisning. 

Kommunikation er første skridt

Medarbejderne hos EagleBurgmann Bredan er et stolt folkefærd.
De gør hver især en kæmpe indsats for at leve op til firmaets højre kvalitetskrav, og ledelsen er meget bevidst om, at det kun er tilfredse medarbejdere, som skaber tilfredse kunder.

”Mange kulturer mødes her hos os, fordi medarbejderne kommer fra mange lande. Det giver sproglige udfordringer, og det betyder, at der skal være forståelse for mange traditioner og temperamenter.
Vi undersøgte i foråret vores virksomhed og fandt ud af, at den interne kommunikation kunne blive bedre, og det vil vi gøre noget ved,” forklarer Anette Hansen.

Nu vil EagleBurgmann Bredan fokusere på, at det danske sprog i første omgang får et løft. Koncernsproget er engelsk, men man vil gerne, at det danske først skal være på plads.

Her er beviset for, at man arbejder meget med skriftlighed for at dokumentere arbejdsgangene hos EagleBurgmann. Sedlen skal udfyldes og følge med produktet. 

Ingen skjult dagsorden

Tillidsmændene bakker op om indsatsen. ”I starten var flere medarbejdere bange for testen. Nogen troede, at de kunne blive fyret – andre ville få afsløret, at stavning er et problem, men vi gør kun det her for at styrke personalet, og det gør vi meget ud af at forklare. Absolut ingen skjult dagsorden,” forsikrer Anette Hansen.

En af firmaets produktionsingeniører, Lasse Hansen, er uddannet civilingeniør. Han har mærket på egen krop, at læsning og stavning er en udfordring, men kamp og mange timers læsning fik ham igennem studiet. Testen viste, at dansk volder ham problemer. ”Jeg vil rigtig gerne videre med dansk, så jeg håber, at VUC kan foreslå et spændende kursus.”

Andre virksomheder tester også deres ansatte for tiden. Gibo i Skjern og Arla i Troldhede
overvejer at tilbyde de første medarbejdere et kursus allerede efter sommerferien, men der er travlhed
i produktionen, så planerne ligger ikke helt klar.

Mere dansk skal give glade medarbejdere