Ratchanok Kirchhecker fra Tarm har opskriften på personlig selvtillid, frihed og selvstændighed. Uddannelse er ordet. I juni måned fik hun overrakt eksamensbeviset som tandklinikassistet, og om få måneder afslutter hun det sidste praktikforløb ved Tandlægerne Kold i Herning. Så er hun klar til et job.


Nok læser af lyst, og hun stopper måske ikke med uddannelsen som klinikassistent. ”Jeg kunne sagtens forestille mig, at jeg på et tidspunkt læser videre til enten tandplejer eller tandlæge.”

”Jeg tog 9. og 10. klasse på VUC i Skjern og blev færdig i 2011. Det var en rigtig god tid, hvor jeg bl.a. blev meget bedre til dansk. Min søn var efterhånden 5-6 år, så der blev plads til drømmen om en videreuddannelse, som min mand bakkede 100% op om. Faktisk drømmer jeg stadig - om at blive tandplejer eller tandlæge.”

Ratchanok har kaldenavnet Nok, som betyder fugl. Hun føler sig lige nu fri som fuglen, og vingerne bærer hende måske endnu længere.

Det er ingen hemmelighed, at skoleforløbene har krævet en stor portion stædighed og meget flid, men Ratchanok elsker at gå i skole, gi’ den en kæmpe skalle og blive klogere. ”Jeg har da nogen gange undret mig lidt over, at andre ikke har det på samme måde. Man får jo mere selvtillid af ny viden, og den kan man give videre i sit liv - til ens børn for eksempel.”

Sparrer på dansk og latinsk

Når praktikken er overstået skal Nok til at søge en stilling. ”Jeg har før været lidt nervøs for, at nogen lægger min ansøgning til side, når de ser navnet. Da jeg søgte elevplads hos Tandlægerne Kold, tænkte jeg det samme, men de beroliger mig. De så på kvalifikationerne.”

Fagligheden er i top. Eksamensbeviset viser både 10-ere og 12-ere, og det danske sprog er heller ikke et problem.

En filippinsk veninde har været Noks tro følgesvend. De 2 piger mødte hinanden på VUC, og siden er de gået samme vej. De sparrer med hinanden, hører hinanden i latinske betegnelser og leger med det danske sprog. ”Det har betydet meget, at vi kunne støtte hinanden. Vi forstår hinanden og har de samme udfordringer,” forklarer Nok.


Hjemmet bærer præg af Noks interesser. Der er billeder på væggene, som hun har malet, og hylderne gemmer både bideskinner og afstøbninger af tandsæt.

Til Danmark på et turistvisum

”Jeg kommer fra Thailand, hvor jeg mødte Peter, mens han arbejdede for GPV i Thailand. Vi bestemte, at vi ville holde nytårsaften sammen. Siden har det været os.”

I 2004 flyttede de til Tarm. ”Jeg tog med på turistvisum,” griner Nok. Både Peter og hun ville være sikre på, at hun havde lyst til at være i landet. ”Jeg så sne for første gang i mit liv, da jeg kom til Danmark, og det er koldt - jeg skal altid ha’ en masse tøj på, men jeg kan li’ at være her.”

Nok er nysgerrig, bruger døgnets timer og udforsker til stadighed den danske kultur. Hun samler svampe sammen med sønnen Kevin, fisker, sejler, maler, strikker og syr korssting - og hun synes, det er vildt spændende at lære om implantater, rodbehandlinger og nervebaner.

uf@ucrs.dk

Ratchanok er ekspert i bideskinner og cariesbehandling

Ratchanok Kirchhecker fra Tarm har opskriften på personlig selvtillid, frihed og selvstændighed. Uddannelse er ordet. I juni måned fik hun overrakt eksamensbeviset som tandklinikassistet, og om få måneder afslutter hun det sidste praktikforløb ved Tandlægerne Kold i Herning. Så er hun klar til et job.


Nok læser af lyst, og hun stopper måske ikke med uddannelsen som klinikassistent. ”Jeg kunne sagtens forestille mig, at jeg på et tidspunkt læser videre til enten tandplejer eller tandlæge.”

”Jeg tog 9. og 10. klasse på VUC i Skjern og blev færdig i 2011. Det var en rigtig god tid, hvor jeg bl.a. blev meget bedre til dansk. Min søn var efterhånden 5-6 år, så der blev plads til drømmen om en videreuddannelse, som min mand bakkede 100% op om. Faktisk drømmer jeg stadig - om at blive tandplejer eller tandlæge.”

Ratchanok har kaldenavnet Nok, som betyder fugl. Hun føler sig lige nu fri som fuglen, og vingerne bærer hende måske endnu længere.

Det er ingen hemmelighed, at skoleforløbene har krævet en stor portion stædighed og meget flid, men Ratchanok elsker at gå i skole, gi’ den en kæmpe skalle og blive klogere. ”Jeg har da nogen gange undret mig lidt over, at andre ikke har det på samme måde. Man får jo mere selvtillid af ny viden, og den kan man give videre i sit liv - til ens børn for eksempel.”

Sparrer på dansk og latinsk

Når praktikken er overstået skal Nok til at søge en stilling. ”Jeg har før været lidt nervøs for, at nogen lægger min ansøgning til side, når de ser navnet. Da jeg søgte elevplads hos Tandlægerne Kold, tænkte jeg det samme, men de beroliger mig. De så på kvalifikationerne.”

Fagligheden er i top. Eksamensbeviset viser både 10-ere og 12-ere, og det danske sprog er heller ikke et problem.

En filippinsk veninde har været Noks tro følgesvend. De 2 piger mødte hinanden på VUC, og siden er de gået samme vej. De sparrer med hinanden, hører hinanden i latinske betegnelser og leger med det danske sprog. ”Det har betydet meget, at vi kunne støtte hinanden. Vi forstår hinanden og har de samme udfordringer,” forklarer Nok.


Hjemmet bærer præg af Noks interesser. Der er billeder på væggene, som hun har malet, og hylderne gemmer både bideskinner og afstøbninger af tandsæt.

Til Danmark på et turistvisum

”Jeg kommer fra Thailand, hvor jeg mødte Peter, mens han arbejdede for GPV i Thailand. Vi bestemte, at vi ville holde nytårsaften sammen. Siden har det været os.”

I 2004 flyttede de til Tarm. ”Jeg tog med på turistvisum,” griner Nok. Både Peter og hun ville være sikre på, at hun havde lyst til at være i landet. ”Jeg så sne for første gang i mit liv, da jeg kom til Danmark, og det er koldt - jeg skal altid ha’ en masse tøj på, men jeg kan li’ at være her.”

Nok er nysgerrig, bruger døgnets timer og udforsker til stadighed den danske kultur. Hun samler svampe sammen med sønnen Kevin, fisker, sejler, maler, strikker og syr korssting - og hun synes, det er vildt spændende at lære om implantater, rodbehandlinger og nervebaner.

uf@ucrs.dk