Niels O. Fruensgaard havde sin cykel med til Forskningens Dag på UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern. Den er resultat af kreative arbejdsmetoder, hvor de studerende nytænkte cyklen og opbyggede den med udgangspunkt i bagagebæreren som cyklens centrale del. Cyklen er også udstyret med et forhjulsnav, som indeholder både dynamo og bremse. En opfindelse, som verdensfirmaet Shimano først lancerede 20 år senere. Foto: UCRS - tekst og fotos må frit anvendes 

 

”Det er tåbeligt ikke at bruge den,” lød et godt råd til deltagerne ved Forskningens Døgn på UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern. Det er det også ikke at genbruge gamle vindmøllevinger. Deltagerne blev også kloge på mulighederne for liv på Mars – også menneskeliv. Og på, hvordan det italienske postvæsen tjener styrtende med penge

 

”Sæt underbevidstheden til at arbejde med dine opgaver. Det bliver man ikke træt af, for din underbevidstheds arbejde koster overhovedet ikke energi og gør dig ikke træt.”

Alene denne interessante oplysning må have været udbytte nok for deltagerne i videnskabsfestivalen Forskningens Døgn på UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern – der stod for arrangementet sammen med Erhvervscentret og Ringkøbing-Skjern Kommune.

Rådet kom fra civilingeniør og lektor Niels O. Fruensgaard, der havde et indlæg om kreative arbejdsmetoder og mobningsfrie idé- og resultatskabende studiemiljøer på Aalborg Universitet.

”Hvis I får en opgave mandag, der skal være løst fredag, så læs og indprent jer med det samme, hvad opgaven går ud på. Selv om I udmærket godt ved, at I først kommer i gang med opgaven torsdag. Vent aldrig med det til torsdag. Det er dumt.

I de mellemliggende dage arbejder jeres underbevidsthed nemlig med opgaven. Derfor vil opgaven være meget nemmere at løse, end hvis I først læser den torsdag. Underbevidstheden er simpelthen gratis energikilde, som det vil være direkte tåbeligt ikke at drage fordel af,” sagde Niels O. Fruensgaard.

 

Fra affald til værdifulde produkter, lød titlen på Hüyla Ucars indlæg. Det levede indlægget i den grad op til. I hånden har hun værdifuld råolie, udvundet af gamle vindmøllevinger, og bag hende eksempler på de meget dyre kemikalier, som hun også udvinder af vingerne. 

 

Fra affald til 18.000 kr. for et gram

Den unge Ph.d-studerende Hüyla Ucar fra institut fra Institut for Kemi- og Bioteknologi fra Aalborg Universitet i Esbjerg imponerede med en nytænkende løsning, som kan forvandle brugte vinger fra skrottede vindmøller til værdifulde råstoffer. I stedet for at dumpe dem i havet, som det sker nogle steder, så kun fiskene har glæde af dem som nye levesteder.

Hendes indlæg tvang ordstyrer og formand for Ringkøbing-Skjern Kommunes Vidensudvalg, Bent Brodersen, til at revidere sin ellers indgroede skepsis over for nytten af de mange Ph.d-studerende og deres projekter.

”Hvis der kommer lige så meget ud af alt det andet forskning, der laves, som der kan komme ud af den, du har præsteret – så kan det da kun gå godt for Danmark,” udbrød han begejstret efter indlægget.

Vindmøllevinger består af glasfiber og hærdet plast, som er bundet sammen i en meget stærk struktur, som er meget svær at rive fra hinanden igen uden at ødelægge råstofferne. Men Hüyla Ucar har udviklet en reaktor, som ved hjælp af superkritisk energi kan skille råstofferne fuldstændigt fra hinanden, så de kan genbruges til f.eks. nye vindmøllevinger.

Ud over en rest af råolie med højt energiindhold kan Hüyla Ucars reaktor samtidig udskille fire meget dyre kemikalier med 98-99 pct. renhed. Eksempelvis koster et af kemikalierne mellem 16.000 og 18.000 kr. pr. gram.

”Det vidste vi ikke, at vi ville få ud af det, da jeg gik i gang med min forskning. Men nu har vi udviklet en proces, som er langt mere værd, end vi havde forventet. Og som gør det realistisk at genbruge vindmøllevingerne i stedet for at dumpe dem,” fortalte den unge engagerede forsker.

 

Man kan godt holde hovedet koldt på Mars, selv om man har varme tæer, fortalte Per Nørnberg. 

 

Varme tæer og hovedet koldt på Mars

Lektor Per Nørnberg fortalte om Mars-forskningen på det internationalt højt respekterede Institut for Geoscience på Aarhus Universitet. Han oplyste, at rent teknisk mestrer man i dag teknikken til at sende mennesker til Mars. Men de vil ikke overleve ret længe på grund af strålingen fra solen.

”Middeltemperaturen på Mars er minus 63 grader Celsius. Men ved ækvator på Mars kan man ved middagstid faktisk godt stå med tæerne i 20 grader varmt sand. Overkroppen må man imidlertid beskytte mod kulden med polarudstyr. Så skal vi kolonisere Mars, vil menneskene skulle bo under jorden,” fortalte Per Nørnberg.

Baseret på erfaringer med mikrobiologisk liv under lige så ekstreme forhold på Jorden, mener han, at liv bestemt ikke er udelukket på Mars.

”Vi har fundet is 10 cm under overfladen på Mars, og vi ser masser af udtørrede flodsenge. Nogle på størrelse med Nilen. Så der har været masser af flydende vand på Mars, og ikke nødvendigvis for længe siden. Derfor kan mikrobiologisk liv sagtens ligge i dvale i mange tusinde år og vågne op igen, hver gang betingelserne igen er til det,” sagde Per Nørnberg.

 

Indtil 2002 havde det italienske postvæsen aldrig oplevet at have røde tal på bundlinjen. Nu har det et overskud på 2,5 milliard euro om året, fortalte Kristian J. Sund. 

 

Italiens postvæsen bedst til at tjene penge

Professor i strategi og organisation fra Roskilde Universitet, Kristian J. Sund, oplyste i sit indlæg om innovation af forretningsmodeller, at det faktisk ofte er ældre virksomheder, som – hårdt presset og udfordret af teknologien – skaber nye, succesfulde forretningsmodeller gennem nye måder at tænke på. Som eksempler brugte han postvæsenet, som han har studeret nøje i flere lande.

”I dag er det italienske postvæsen verdens bedste og mest profitable. Det er de blevet efter 20 års hårdt arbejde med at professionalisere, investere i ny teknologi og finde nye måder og områder at tjene penge på. De sidste mange år har de haft 2,5 milliard euro i overskud. I 2002 havde man for første gang i det italienske postvæsens historie sorte tal på bundlinjen. Før den tid var de altid røde,” fortalte Kristian J. Sund.  

 

Der blev lyttet intenst til de fire foredragsholdere.  

 

Kontakt:
Informationsmedarbejder Vagn Bro 6122 7431
e-mail: vbr@ucrs.dk 

Copyright:
Tekst og fotos må frit anvendes 
(Klik på fotos for høj opløsning) 

 

Underbevidstheden er en gratis energikilde

 

Niels O. Fruensgaard havde sin cykel med til Forskningens Dag på UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern. Den er resultat af kreative arbejdsmetoder, hvor de studerende nytænkte cyklen og opbyggede den med udgangspunkt i bagagebæreren som cyklens centrale del. Cyklen er også udstyret med et forhjulsnav, som indeholder både dynamo og bremse. En opfindelse, som verdensfirmaet Shimano først lancerede 20 år senere. Foto: UCRS - tekst og fotos må frit anvendes 

 

”Det er tåbeligt ikke at bruge den,” lød et godt råd til deltagerne ved Forskningens Døgn på UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern. Det er det også ikke at genbruge gamle vindmøllevinger. Deltagerne blev også kloge på mulighederne for liv på Mars – også menneskeliv. Og på, hvordan det italienske postvæsen tjener styrtende med penge

 

”Sæt underbevidstheden til at arbejde med dine opgaver. Det bliver man ikke træt af, for din underbevidstheds arbejde koster overhovedet ikke energi og gør dig ikke træt.”

Alene denne interessante oplysning må have været udbytte nok for deltagerne i videnskabsfestivalen Forskningens Døgn på UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern – der stod for arrangementet sammen med Erhvervscentret og Ringkøbing-Skjern Kommune.

Rådet kom fra civilingeniør og lektor Niels O. Fruensgaard, der havde et indlæg om kreative arbejdsmetoder og mobningsfrie idé- og resultatskabende studiemiljøer på Aalborg Universitet.

”Hvis I får en opgave mandag, der skal være løst fredag, så læs og indprent jer med det samme, hvad opgaven går ud på. Selv om I udmærket godt ved, at I først kommer i gang med opgaven torsdag. Vent aldrig med det til torsdag. Det er dumt.

I de mellemliggende dage arbejder jeres underbevidsthed nemlig med opgaven. Derfor vil opgaven være meget nemmere at løse, end hvis I først læser den torsdag. Underbevidstheden er simpelthen gratis energikilde, som det vil være direkte tåbeligt ikke at drage fordel af,” sagde Niels O. Fruensgaard.

 

Fra affald til værdifulde produkter, lød titlen på Hüyla Ucars indlæg. Det levede indlægget i den grad op til. I hånden har hun værdifuld råolie, udvundet af gamle vindmøllevinger, og bag hende eksempler på de meget dyre kemikalier, som hun også udvinder af vingerne. 

 

Fra affald til 18.000 kr. for et gram

Den unge Ph.d-studerende Hüyla Ucar fra institut fra Institut for Kemi- og Bioteknologi fra Aalborg Universitet i Esbjerg imponerede med en nytænkende løsning, som kan forvandle brugte vinger fra skrottede vindmøller til værdifulde råstoffer. I stedet for at dumpe dem i havet, som det sker nogle steder, så kun fiskene har glæde af dem som nye levesteder.

Hendes indlæg tvang ordstyrer og formand for Ringkøbing-Skjern Kommunes Vidensudvalg, Bent Brodersen, til at revidere sin ellers indgroede skepsis over for nytten af de mange Ph.d-studerende og deres projekter.

”Hvis der kommer lige så meget ud af alt det andet forskning, der laves, som der kan komme ud af den, du har præsteret – så kan det da kun gå godt for Danmark,” udbrød han begejstret efter indlægget.

Vindmøllevinger består af glasfiber og hærdet plast, som er bundet sammen i en meget stærk struktur, som er meget svær at rive fra hinanden igen uden at ødelægge råstofferne. Men Hüyla Ucar har udviklet en reaktor, som ved hjælp af superkritisk energi kan skille råstofferne fuldstændigt fra hinanden, så de kan genbruges til f.eks. nye vindmøllevinger.

Ud over en rest af råolie med højt energiindhold kan Hüyla Ucars reaktor samtidig udskille fire meget dyre kemikalier med 98-99 pct. renhed. Eksempelvis koster et af kemikalierne mellem 16.000 og 18.000 kr. pr. gram.

”Det vidste vi ikke, at vi ville få ud af det, da jeg gik i gang med min forskning. Men nu har vi udviklet en proces, som er langt mere værd, end vi havde forventet. Og som gør det realistisk at genbruge vindmøllevingerne i stedet for at dumpe dem,” fortalte den unge engagerede forsker.

 

Man kan godt holde hovedet koldt på Mars, selv om man har varme tæer, fortalte Per Nørnberg. 

 

Varme tæer og hovedet koldt på Mars

Lektor Per Nørnberg fortalte om Mars-forskningen på det internationalt højt respekterede Institut for Geoscience på Aarhus Universitet. Han oplyste, at rent teknisk mestrer man i dag teknikken til at sende mennesker til Mars. Men de vil ikke overleve ret længe på grund af strålingen fra solen.

”Middeltemperaturen på Mars er minus 63 grader Celsius. Men ved ækvator på Mars kan man ved middagstid faktisk godt stå med tæerne i 20 grader varmt sand. Overkroppen må man imidlertid beskytte mod kulden med polarudstyr. Så skal vi kolonisere Mars, vil menneskene skulle bo under jorden,” fortalte Per Nørnberg.

Baseret på erfaringer med mikrobiologisk liv under lige så ekstreme forhold på Jorden, mener han, at liv bestemt ikke er udelukket på Mars.

”Vi har fundet is 10 cm under overfladen på Mars, og vi ser masser af udtørrede flodsenge. Nogle på størrelse med Nilen. Så der har været masser af flydende vand på Mars, og ikke nødvendigvis for længe siden. Derfor kan mikrobiologisk liv sagtens ligge i dvale i mange tusinde år og vågne op igen, hver gang betingelserne igen er til det,” sagde Per Nørnberg.

 

Indtil 2002 havde det italienske postvæsen aldrig oplevet at have røde tal på bundlinjen. Nu har det et overskud på 2,5 milliard euro om året, fortalte Kristian J. Sund. 

 

Italiens postvæsen bedst til at tjene penge

Professor i strategi og organisation fra Roskilde Universitet, Kristian J. Sund, oplyste i sit indlæg om innovation af forretningsmodeller, at det faktisk ofte er ældre virksomheder, som – hårdt presset og udfordret af teknologien – skaber nye, succesfulde forretningsmodeller gennem nye måder at tænke på. Som eksempler brugte han postvæsenet, som han har studeret nøje i flere lande.

”I dag er det italienske postvæsen verdens bedste og mest profitable. Det er de blevet efter 20 års hårdt arbejde med at professionalisere, investere i ny teknologi og finde nye måder og områder at tjene penge på. De sidste mange år har de haft 2,5 milliard euro i overskud. I 2002 havde man for første gang i det italienske postvæsens historie sorte tal på bundlinjen. Før den tid var de altid røde,” fortalte Kristian J. Sund.  

 

Der blev lyttet intenst til de fire foredragsholdere.  

 

Kontakt:
Informationsmedarbejder Vagn Bro 6122 7431
e-mail: vbr@ucrs.dk 

Copyright:
Tekst og fotos må frit anvendes 
(Klik på fotos for høj opløsning)